Cøliaki er en autoimmun sygdom, hvor kroppens immunsystem reagerer negativt på indtagelsen af gluten. Gluten er et protein, der findes naturligt i hvede, byg og rug. Når personer med cøliaki spiser fødevarer, der indeholder gluten, skader det slimhinden i tyndtarmen og forhindrer optagelsen af næringsstoffer.
Symptomerne på cøliaki kan variere meget fra person til person og også afhænge af alder. Hos børn og teenagere kan symptomerne omfatte mavepine, oppustethed, diarré eller forstoppelse, vægttab eller nedsat vækst, træthed og irritabilitet. Nogle børn kan også have anæmi (lavt blodjernindhold), udslæt eller humørsvingninger.
Det er vigtigt at bemærke, at ikke alle børn oplever tydelige symptomer på cøliaki. Nogle kan have milde eller ingen symptomer overhovedet, hvilket gør diagnosen mere udfordrende.
Diagnosen cøliaki stilles normalt ved hjælp af blodprøver og en tarmbiopsi. Blodprøverne undersøger antistoffer mod gluten i blodet, mens tarmbiopsien indebærer fjernelse af små vævsprøver fra tyndtarmen for at kontrollere eventuel skade.
Behandlingen for cøliaki består af en livslang glutenfri kost. Det betyder fuldstændig undgåelse af fødevarer, der indeholder hvede, byg og rug. Mange fødevarer er naturligt glutenfrie eller kan findes i glutenfri versioner, men det kræver en omhyggelig kostplanlægning og et godt kendskab til ingrediensetiketter. Det kan også være nødvendigt at søge rådgivning fra en diætist for at sikre korrekt ernæring.
Det er vigtigt at opdage cøliaki hos børn og teenagere så tidligt som muligt for at undgå komplikationer som vækstforstyrrelser, knogleskørhed eller andre autoimmune sygdomme. Hvis der er mistanke om cøliaki, bør man kontakte sin læge for en grundig undersøgelse og eventuel henvisning til en specialist.
I dag er der større opmærksomhed omkring cøliaki, og flere glutenfrie produkter er tilgængelige på markedet. Med den rette diagnose og behandling har børn og teenagere med cøliaki mulighed for at leve et sundt og aktivt liv uden begrænsninger.
Hvad er cøliaki helt præcist?
Cøliaki er en autoimmun sygdom, hvor kroppens immunsystem reagerer negativt på indtagelsen af gluten. Gluten er et protein, der findes naturligt i hvede, byg og rug. Når personer med cøliaki spiser fødevarer, der indeholder gluten, skades det slimhinden i tyndtarmen og forhindrer optagelsen af næringsstoffer. Dette kan resultere i en række symptomer som mavepine, oppustethed, diarré eller forstoppelse, vægttab eller nedsat vækst, træthed og irritabilitet hos børn og teenagere. Diagnosen stilles normalt ved hjælp af blodprøver og en tarmbiopsi, og behandlingen indebærer en livslang glutenfri kost. Det er vigtigt at opdage cøliaki tidligt for at undgå komplikationer og sikre et sundt liv uden begrænsninger.
Hvad sker der med denne sygdom?
Når en person med cøliaki spiser fødevarer, der indeholder gluten, reagerer kroppens immunsystem ved at angribe slimhinden i tyndtarmen. Dette fører til inflammation og skader på tarmvæggen. Slimhinden bliver fladere og taber sin evne til at absorbere næringsstoffer fra maden ordentligt. Som et resultat kan personen opleve symptomer som mavepine, oppustethed, diarré eller forstoppelse.
Den manglende evne til at optage næringsstoffer kan også føre til vægttab eller nedsat vækst hos børn og teenagere med cøliaki. De kan også opleve træthed og irritabilitet på grund af den dårlige ernæring. Nogle børn kan udvikle anæmi (lavt blodjernindhold), udslæt eller humørsvingninger som følge af cøliaki.
Hvis cøliaki ikke behandles ordentligt, kan det have alvorlige konsekvenser for helbredet. Ubehandlet cøliaki kan føre til problemer som knogleskørhed på grund af nedsat optagelse af calcium og vitamin D samt andre autoimmune sygdomme som type 1-diabetes eller skjoldbruskkirtelproblemer.
Derfor er det vigtigt at få diagnosticeret og behandle cøliaki så tidligt som muligt for at undgå komplikationer og sikre optimal sundhed hos børn og teenagere.
Hvordan diagnosticeres cøliaki hos børn?
Cøliaki kan diagnosticeres hos børn ved hjælp af følgende metoder:
1. Blodprøver: En blodprøve kan udføres for at måle niveauerne af antistoffer mod gluten i blodet. Hvis disse antistoffer er forhøjede, kan det indikere en immunreaktion på gluten og give mistanke om cøliaki.
2. Tarmbiopsi: Den mest pålidelige metode til at diagnosticere cøliaki er ved at udføre en tarmbiopsi. Dette indebærer fjernelse af små vævsprøver fra tyndtarmen ved hjælp af en lille sonde, der indsættes gennem munden eller endetarmen. Vævsprøverne analyseres derefter under et mikroskop for at se efter tegn på betændelse og skade på slimhinden.
Begge disse tests udføres normalt samtidig for at få den mest nøjagtige diagnose af cøliaki hos børn. Det anbefales også at fortsætte med en normal diæt, der inkluderer gluten, inden testene udføres, da en glutenfri diæt kan påvirke resultaterne og give falsk negative resultater.
Hvis både blodprøverne og tarmbiopsien viser tegn på cøliaki, vil lægen stille diagnosen og vejlede om den nødvendige behandling, som indebærer en livslang glutenfri kost.
Andre betegnelser for cøliaki er gluten-enteropati, gluten-sensitiv enteropati, cøliaki-sprue eller blot gluten-intolerance.
Hvad må man ikke spise nar man har cøliaki?
Når man har cøliaki, skal man undgå fødevarer, der indeholder gluten. Gluten findes i hvede, byg og rug samt produkter fremstillet af disse kornsorter. Nogle konkrete fødevarer og ingredienser, der bør undgås, omfatter:
1. Hvede: Brød, pasta, kager, kiks, pizza og andre bagværk lavet med hvedemel.
2. Byg: Øl, maltprodukter og nogle former for suppeblandinger eller dressing.
3. Rug: Rugbrød og rugbaserede produkter såsom knækbrød og kiks.
4. Andre kornsorter: Nogle personer med cøliaki kan også have problemer med havre på grund af potentielt forurening under dyrkning eller behandling.
Det er vigtigt at læse fødevareetiketter omhyggeligt for at identificere eventuelle glutenholdige ingredienser eller advarsler om mulig forurening. Der er mange glutenfri alternativer til rådighed i dagligvarebutikkerne, herunder brød, pasta, melmixer og snacks lavet med alternative kornsorter som majsmel, ris eller boghvede.
Det er også vigtigt at være opmærksom på mulig forurening af fødevarer under tilberedning eller servering. Brug separate redskaber til madlavning og servering af glutenfrie måltider for at undgå kontaminering.
En diætist kan give yderligere vejledning om en sund og varieret kost uden gluten og hjælpe med at finde alternative ingredienser og produkter.
Kan man pludselig fa cøliaki?
Ja, det er muligt at udvikle cøliaki på ethvert tidspunkt i livet, herunder pludselig. Cøliaki er en autoimmun sygdom, hvor kroppen reagerer negativt på gluten, der findes i visse kornsorter som hvede, byg og rug. Selvom nogle mennesker kan have en tendens til at udvikle cøliaki genetisk, kan sygdommen også udløses af andre faktorer som infektioner eller hormonelle ændringer. Det betyder, at man kan leve mange år uden symptomer og derefter pludselig udvikle cøliaki senere i livet. Hvis man oplever symptomer som fordøjelsesbesvær, vægttab eller træthed efter indtagelse af glutenholdige fødevarer, er det vigtigt at kontakte lægen for en grundig undersøgelse og eventuel diagnosticering af cøliaki.
Hvor lang tid tager det at fa gluten ud af kroppen?
Det er svært at angive en præcis tidslinje for, hvor lang tid det tager at få gluten ud af kroppen, da det varierer fra person til person. Når en person med cøliaki begynder at følge en glutenfri diæt, begynder slimhinden i tyndtarmen normalt at hele over tid. Det kan dog tage flere måneder eller endda år for tarmen at komme sig fuldstændigt, afhængigt af graden af skade og individets helbredstilstand.
Det er vigtigt at bemærke, at selv små mængder gluten kan forårsage skade på slimhinden hos mennesker med cøliaki. Derfor er det afgørende at være streng med den glutenfri diæt og undgå enhver form for utilsigtet eksponering for gluten.
For nogle mennesker kan symptomerne på cøliaki begynde at aftage inden for uger eller måneder efter starten af den glutenfri diæt. Men det kan også tage længere tid for symptomerne at forsvinde helt eller stabilisere sig.
Det anbefales altid at arbejde sammen med en læge og/eller en diætist for at opnå bedst mulige resultater og vejledning ved overgang til en glutenfri diæt.
