Børnastma er ofte kendetegnet ved symptomer der omfatter åndenød, hoste og hvæsen. Disse symptomer kan blive markant forværret, efterhånden som barnet stiger i alder. Derudover kan astmatisk børn vise tegn på øget bronkialirritabilitet, hvilket resulterer i en forringelse af luftvejenes funktion. For nogle børn kan disse symptomer være milde og tidsbegrænsede, mens andre har en mere al vorlig astma, som kræver behandling. Der er ingen helbredelse for børnastma, men der er flere måder at håndtere og kontrollere sygdommen på.
Baggrund
Astma er den mest udbredte kroniske sygdom blandt børn. Ca. 10.000 børn i Region Midtjylland har behandlingskrævende astma. Børneastma er en kronisk børnesygdom, der har betydelige sundheds- og samfundsmæssige konsekvenser.
Effektiv behandling af børneastma er vigtig for normal udvikling og trivsel, da det reducerer risikoen for permanent skade og forværring af sygdommen. En korrekt diagnose og systematisk behandling og kontrol af sygdommen er nødvendig for en effektiv håndtering.
Udredning og behandling
Udredning og behandling af børn med astma er et meget vigtigt område, som kræver meget fokus og opmærksomhed. I Almen praksis skal der ved udredning tages hensyn til forskellige aldersgrupper, hvorfor det er vigtigt at have videregående retningslinjer, der specifikt henvender sig til 0-5 år samt 6-15 år. Det anbefales ligeledes, at der udføres en henvisning til en børneastmaskole for at opnå god compliance og optimal inhalationsteknik. Forløbet udføres fra starten af ved at opsætte et kontrolforløb som målmande den individuelle patient bedst muligt. Det vil sige, at der bør forekomme regelmæssige kontroller – minimum 2 årlige kontroller med lungefunktionsmåling.
Allergi spiller typisk ikke nogen stor rolle i småbarnsastma, men giver sig ofte til kende senere hen omkring skolealderen. Det kan ske som resultat af sensitivitet overfor pollen, pelsdyr, husstøv.
Astma er en almindelig tilstand hos børn og unge, og dens årsag er oftest arvelighed. Når forældre har astma eller andre allergiske tilstande, har deres børn også større risiko for at udvikle astma. Forkølelse kan også udløse symptomer hos børn og unge med astma. Mange sygdomme i luftvejene kan udløse astmasymptomer, herunder infektioner med virus eller bakterier samt allergier. Allergi er primært årsagen til astma hos skolebørn, da pollen, pelsdyr, husstøvmider og svampe kan udløse allergisk astma. For at forebygge astmasymptomer skal man teste alle børn som kræver forebyggende behandling for at identificere mulige allergener.
Hos både småbørn og skolebørn ser man følgende symptomer:
- Børn der oplever hvæsende vejrtrækning og åndedrætsbesvær.
- En vedvarende hoste, der ikke er forbundet med forkølelse, har tendens til at være mest alvorlig om natten, og når barnet griner eller græder.
- Symptomerne kan være hoste, hvæsende vejrtrækning og åndedrætsbesvær efter fysisk aktivitet. Barnets nedsatte aktivitetsniveau kan skyldes, at det undgår aktiviteter, der udløser symptomer.
- En vedvarende hoste, der varer 2-4 uger, kan være relateret til forkølelse og potentielt tilbagevendende lungebetændelse.
Hvordan forværres astma?
Forkølelse, allergi og tobaksrøg er de primære faktorer, der bidrager til astmaens vedholdenhed og fremprovokerer anfald.
Desuden kan fysisk anstrengelse nogle gange føre til midlertidige astmasymptomer, men det er vigtigt ikke at afskrække børn med astma fra at deltage i fysisk aktivitet. Børn med velbehandlet astma kan deltage i fysiske aktiviteter ligesom deres jævnaldrende.
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Når lægen skal stille en diagnose for småbørn, vil han eller hun starte med at se på de kliniske symptomer hos barnet. De kan omfatte ting som tilbagevendende åndedrætsbesvær, hoste og hvæsen uden anden grund, udtalt træthed eller udslæt. Dette vil typisk vise sig meget mere alvorligt for børn end det vil gøre for voksne. Efter den første observation stiller lægen derefter en række yderligere tests for at bekræfte diagnosen.
En af disse tests er astmamedicin-afprøvningen. Denne test involverer brug af medicin til behandling af astma og målinger over tid for at se, om medicinen effektuelt reducerer symptomerne på sygdommen.
Akutte forværringer i hjemmet
Akutte forværringer i hjemmet kan være meget skræmmende og udfordrende. Det er derfor vigtigt, at familier får en klar plan for, hvad de skal gøre, når en akut eksacerbation indtræder. Første trin bør være øget brug af inhaleret korttidsvirkendeβ2-agonist, som anbefales op til 6-8 gange dagligt sammen med prednisolon, som afhængig af lægeundersøgelse kan anvendes. Endvidere bør kombinationsbehandling med formoterol og budesonid overvejes for at reducere risikoen for svære eksacerbationer.
Måling af lungefunktion
Målingen af et barns lungefunktion kan udføres i en bodybox ved hjælp af specialiserede metoder udviklet af danske børnelæger.
Måling af lungefunktion hos børn er et vigtigt værktøj til diagnosticering og behandling af astma og andre luftvejsproblemer. Det danske lungeforskningscenter har udviklet en ny metode til dette formål, som anvender bodybox-metoden. Metoden er i færd med at blive implementeret på flere af de danske børneafdelinger og forventes at resultere i optimeret diagnose og monitorering af småbørnsastma.
Ikke desto mindre kræver metoderne en betydelig mængde ressourcer, og de fleste små børn med astma får stadig diagnose og behandling uden lungefunktionstest.
Stetoskopi
Stetoskopi er et væsentligt redskab i lægepraksis. Med hjælp fra det kan læger og andre sundhedspersoner listen efter lungelyde, som normalt er udsendt fra de smalle luftveje. Uden stetoskopi kan sygdommen såsom astma ikke genkendes nøjagtigt.
Samme princip gælder for forældre også – de har muligheden for at tjekke om barnets lunger puster normalt ved at lytte nøje med øret mod barnets bryst. Dette giver en simpel indblik i barnets vejrtrækningsmønstre, som er en relativ smertefri metode til diagnose uden brug af videnskabelige instrumenter.
Hvornår er astma farligt?
Astma kan være farligt, hvis det ikke er effektivt kontrolleret. Det bør tages alvorligt og behandles så hurtigt som muligt. Ifølge Centers for Disease Control and Prevention (CDC) skal man søge øjeblikkelig lægehjælp, hvis man oplever følgende symptomer: vejrtrækningsbesvær med brystsmerter eller åndenød; en tung vejrtrækning, der ikke er til stede efter almindelig anstrengelse; hoste med slimproduktion; en pludselig forværring af astmasymptomer; puls, der er hurtigere end normalt; og udtalt træthed.
Kilde: bornogastma.dk
Kilde: sundhed.dk
Kilde: netdoktor.dk
Kilde pro.medicin.dk
