Nogle gange er der øjeblikke af apati, hvor alt føles kedeligt og gråt. Det kan være svært at finde årsagen, men det kan få tingene til at føles sværere. Hvis du oplever dette, kan en kort pause, hvor du kobler af og reflekterer, hjælpe med at forbedre dit humør.
Det er naturligt, at følelsesmæssige tilstande svinger, så det er umuligt at føle sig motiveret og glad hver dag. Det er almindeligt at opleve et fald i lyst og entusiasme på nogle dage.
Denne artikel giver tips til at blive bevidst om dine følelser og bruge strategier til at forbedre dit velbefindende og fremme den forandring, du ønsker.
Når du er i dårligt humør, kan det påvirke alle områder af dit liv. Du præsterer måske dårligere på arbejdet, har ikke lyst til socialt samvær og skændes mere med din partner. Det er vigtigt at have enkle strategier til at ændre din psyko-emotionelle tilstand. Her er nogle tips til dig.
Overvej at gå en tur udendørs.
At tilbringe tid i et naturligt miljø som bjerge, skove eller strande kan hjælpe med at lindre stress, forbedre humøret og fremme velvære.
Hvorfor virker det?
At være i naturen øger endorfin- og serotoninniveauet i vores krop. Det hjælper også vores hjerner med at slappe af og se tingene fra et mere fredeligt perspektiv. Ifølge en artikel i Frontiers in Behavioral Neuroscience forstærker ophold i naturlige omgivelser de følelsesmæssige fordele ved fysisk træning.
Deltag i en kreativ aktivitet for at forbedre dit humør.
At deltage i en kreativ aktivitet kan hurtigt hjælpe med at forbedre humøret. Nogle mennesker vælger at male mandalaer, skrive, komponere musik, tegne, lave mad eller gå i gang med havearbejde.
At engagere sig i kunstneriske aktiviteter kan føre til optimale oplevelser, som psykologen Mihaly Csikszentmihalyi definerer som en tilstand af øget velbefindende.
En undersøgelse offentliggjort i American Journal of Public Health viste en signifikant sammenhæng mellem kunst og mental sundhed. Ekspressiv skrivning kan f.eks. være forløsende og hjælpe med at opnå følelsesmæssig balance.
Selvom de specifikke mekanismer, der reducerer stress og depressive symptomer, ikke er godt forstået, anses chokolade for at være et værdifuldt supplerende værktøj.
At ringe til en ven kan hurtigt få humøret til at stige.
I tider med tristhed og irritabilitet kan det give tiltrængt støtte at række ud til en ven, som er god til at lytte. Følelsesmæssige allierede, som tilbyder forståelse uden at dømme eller give råd, kan være en værdifuld kilde til trøst i svære tider.
Mennesker er sociale væsener, der har gavn af at knytte bånd og være tæt på andre. At dele følelser, tanker og behov med sine nærmeste kan have en positiv indvirkning på det mentale velbefindende ved at reducere stress og opmuntre til nye perspektiver.
Metaanalyser som den, der blev offentliggjort i Electron Physician, fremhæver den stærke forbindelse mellem social støtte og mental sundhed.
4. Før en taknemmelighedsdagbog
At praktisere taknemmelighed kan hjælpe med at forbedre dit humør ved at fokusere på de positive aspekter af dit liv, som ofte går ubemærket hen.
- Køb en notesbog, som du foretrækker, og kald den din “taknemmelighedsdagbog”.
- Inkluder fotografier af mindeværdige øjeblikke i dit liv i notesbogen.
- Det er vigtigt at udtrykke taknemmelighed for ting som venner, familie, arbejde, helbred, drømme og fremtidige muligheder.
- Når man føler sig modløs, kan det være nyttigt at læse i en notesbog for at huske de ting, der er værd at være taknemmelig for.
Taknemmelighed er en tankegang, der indebærer, at man sætter pris på de positive ting i livet og anerkender deres forgængelighed.
Forskning, som f.eks. den undersøgelse, der blev offentliggjort i Frontiers in Psychology, viser fordelene ved denne praksis i forhold til at forbedre det mentale velbefindende. Det betragtes som et enkelt værktøj, der kan give tilfredshed og følelsesmæssig balance.
5. Tyve minutters mindfulness
Mindfulness er en praksis, der hurtigt kan forbedre dit humør. Nogle mennesker er måske ikke trygge ved det i starten, men det er værd at prøve. Din hjerne kan have stor gavn af mindfulness-baseret meditation.
Forskning inden for psykologi, nærmere bestemt en undersøgelse offentliggjort af Frontiers in Psychology, har i en længere periode undersøgt fordelene ved mindfulness.
6. Kram
At give kram er en enkel og gratis øvelse, som kan være meget givende. Det er vigtigt at give kram til dem, du elsker, f.eks. din partner, familie, venner og endda kæledyr. Fysisk kontakt med dine kære kan hurtigt forbedre dit humør og fungere som et middel mod stress, frygt og ubehag.
Kram kan udløse frigivelse af endorfiner og serotonin i din hjerne, hvilket øger dit humør. At føle sig tæt på en, man holder af, kan få en til at føle sig bekræftet og tryg, hvilket påvirker ens generelle velbefindende. Psykologiske undersøgelser tyder på, at kram ikke kun reducerer stress, men også har en positiv effekt på helbredet.
Hvis du føler dig nede eller trist, kan et kram være en simpel og effektiv måde at forbedre dit humør på. Her er seks tips til at forbedre dit humør hurtigt ved at omfavne nogen:
Fysisk kontakt frigiver oxytocin, også kendt som “kærlighedshormonet”, som kan hjælpe med at reducere stress og øge følelsen af tilknytning.
Hvad sker der, hvis disse tips ikke resulterer i en permanent forbedring af mit humør?
Når man oplever langvarige følelser af angst og ubehag, anbefales det at søge specialiseret hjælp for at forstå den underliggende årsag.
Følelser bliver nogle gange overset, når vi prioriterer vores ansvar og forsøger at undgå smerte. Kroniske tilstande som uhåndteret stress og angst kan udvikle sig, hvis de ikke behandles. Det er tilrådeligt at handle hurtigt i sådanne situationer. Der findes terapier, som kan udstyre dig med de nødvendige færdigheder i løbet af nogle få sessioner.
Det er vigtigt at udøve selvpleje dagligt for at forbedre humøret.
Konklusionen er, at midlertidigt dårligt humør er almindeligt, men det bør ikke vare ved. Egenomsorg kan hjælpe med at forbedre trivslen og øge de positive følelser.
Kram, gåture i naturen, meditation og kunst er effektive måder at forbedre den indre balance og lykke på.
De kilder, der er citeret i denne artikel, har gennemgået en omfattende gennemgang af vores team for at verificere deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og gyldighed. Bibliografien blev anset for at være pålidelig og i overensstemmelse med akademiske eller videnskabelige standarder.
- Bohlmeijer, E., Kraiss, J., Schotanus-Dijkstra, M., & Ten Klooster, P. (2021) gennemførte en undersøgelse af virkningerne af en 6-ugers taknemmelighedsintervention på det mentale velbefindende, hvor taknemmelighed som humør formidlede resultaterne. Undersøgelsen blev offentliggjort i Frontiers in Psychology.
- Cohen, S., Janicki-Deverts, D., Turner, R. B., & Doyle, W. J. (2015) gennemførte en undersøgelse af den potentielle stressdæmpende effekt af kram på modtageligheden for øvre luftvejsinfektioner og sygdom. Resultaterne blev offentliggjort i Psychological Science.
- Fasihi Harandi, T., Mohammad Taghinasab, M., & Dehghan Nayeri, T. (2017) udførte en metaanalyse af sammenhængen mellem social støtte og mental sundhed. Undersøgelsen kan findes i Electronic Physician journal, volume 9, issue 9, pages 5212-5222. Artiklen er tilgængelig på https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5633215
- Guendelman, S., Medeiros, S., & Rampes, H. (2017). “Mindfulness og følelsesregulering: Indsigt fra neurobiologiske, psykologiske og kliniske studier.” Frontiers in Psychology, 8, 220. Hentet fra https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fpsyg.2017.00220/full.
- Legrand, F. D., Jeandet, P., Beaumont, F. og Polidori, G. (2022) gennemførte en undersøgelse af virkningerne af udendørs vandring på positiv og negativ påvirkning med fokus på virkningen af naturkontakt. Undersøgelsen blev offentliggjort i Frontiers in Behavioral Neuroscience, bind 16, artikel 901491. Den fulde artikel kan læses på https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fnbeh.2022.901491/full.
- Naranowicz, M. (2022). Stemningseffekter på semantiske processer: Adfærdsmæssige og elektrofysiologiske beviser. Frontiers in Psychology, 13, 1014706. Denne undersøgelse kan findes på https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fpsyg.2022.1014706/full.
- Stuckey, H. L., & Nobel, J. (2010) udforskede forholdet mellem kunst, healing og folkesundhed i deres gennemgang af den aktuelle litteratur, der blev offentliggjort i American Journal of Public Health. Artiklen kan læses på https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2804629
