Bugspytkirtelkræft er kendt som en af de mest nådesløse kræftsygdomme. Den udvikler sig ofte i det skjulte, bliver som regel diagnosticeret for sent og efterlader patienter og pårørende med meget få behandlingsmuligheder. For mange betyder det, at statistikker hurtigt bliver til barsk virkelighed.
I årtier har forskere forsøgt at finde nye måder at bekæmpe sygdommen på. De klassiske behandlinger som operation, stråleterapi og kemoterapi kan have en effekt, men sjældent tilstrækkelig og ofte kun i en begrænset periode.
Derfor har man de senere år vendt blikket mod naturen i jagten på nye våben – og nu tyder meget på, at denne strategi kan have båret frugt.
Stevia – mere end bare et sødemiddel
De fleste forbinder stevia med et sukkerfrit alternativ i lightprodukter. Men bag plantens grønne blade gemmer der sig tilsyneladende langt mere end et kalorielet sødemiddel.
Et japansk forskerhold har netop offentliggjort resultater, der kan vise sig at få stor betydning i fremtidens kræftbehandling. Ved at lade steviablade gennemgå en fermenteringsproces med særlige bakterier opdagede forskerne en ny forbindelse med bemærkelsesværdigt stærke kræftdræbende egenskaber – især rettet mod celler fra bugspytkirtelkræft.
Det mest bemærkelsesværdige var, at sunde celler stort set ikke blev påvirket, mens kræftcellerne reagerede markant på stoffet.
Det aktive stof: CAME
Forskerne har identificeret stoffet som CAME (chlorogensyremethylester) – en forbindelse, der tilsyneladende kun opstår gennem selve fermenteringen. Det er altså ikke selve steviaplanten alene, men kombinationen med bakterierne, der skaber denne potente effekt.
Fra laboratorie til behandling?
Selvom resultaterne skaber håb, er der stadig langt fra laboratorieforsøg til en reel behandling, der kan bruges på mennesker. Ikke desto mindre viser opdagelsen, at naturen fortsat rummer uopdagede muligheder i kampen mod kræft.
At et velkendt sødemiddel kan indeholde et stof med så selektiv virkning, åbner nye veje for kræftforskningen – ikke kun for bugspytkirtelkræft, men muligvis også for andre kræftformer.
Forskerne understreger, at der nu er brug for grundige undersøgelser af, hvordan CAME virker i menneskekroppen. Hvis den målrettede effekt på kræftceller kan bekræftes i kliniske studier, kan det bane vej for en helt ny type behandling.
Et spinkelt, men vigtigt håb
Opdagelsen er langt fra en mirakelkur, men den giver et sjældent glimt af optimisme i kampen mod en sygdom, der alt for ofte efterlader patienter uden reelle muligheder.
Måske bliver fremtidens kræftmedicin født ud af noget så tilsyneladende simpelt som et fermenteret blad fra en plante, der allerede står på hylden i mange køkkener.
Akademisk artikel
- Titel: Stevia Leaf Extract Fermented with Plant-Derived Lactobacillus plantarum SN13T Displays Anticancer Activity to Pancreatic Cancer PANC-1 Cell Line
Forfattere: Rentao Zhang, Narandalai Danshiitsoodol, Masafumi Noda, Sayaka Yonezawa, Keishi Kanno og Masanori Sugiyama
Tidsskrift: International Journal of Molecular Sciences (2025), Vol. 26, nr. 9, artikel nr. 4186
DOI: 10.3390/ijms26094186 mdpi.comPubMed
Highlights fra studiet:
- Stevia-blade fermenteret med bakteriestammen Lactobacillus plantarum SN13T (FSLE) viste betydeligt indkapslet cytotoksicitet overfor PANC-1 bugspytkirtelkræftceller, mens ikke-kræftcellelinjen HEK-293 blev næsten uberørt PubMedmdpi.com.
- Den aktive forbindelse blev identificeret som chlorogenic acid methyl ester (CAME), og den ser ud til at være resultatet af selve fermenteringsprocessen PubMedmdpi.com.
- CAME fremkaldte celledelingsstop i G₀/G₁-fasen og inducerede apoptose i PANC-1-cellerne ved at opregulere gener som Bax, Bad, Caspase-3/9, Cytochrom c og E-cadherin samt nedregulere Bcl-2 PubMedmdpi.com.
Populærvidenskabelige artikler og universitets-Pressemeddelelse
- Economic Times bragte en nyhedsartikel, der beskriver, hvordan fermenteret stevia-ekstrakt (FSLE) kunne angribe bugspytkirtelkræftceller uden at skade raske celler. Artiklen omtaler dannelsen af CAME under fermenteringen og fremhæver behovet for videre tester i dyre- og kliniske studier The Economic Times.
- Hiroshima Universitets eget nyhedsudspil bekræfter forskningsresultatet – inklusiv fermenteringen med L. plantarum SN13T, de lab-baserede resultater mod PANC-1-celler og omtalen af CAME som aktivt stof hiroshima-u.ac.jp.
- Flere medier såsom ecancer.org og Earth.com har også skrevet om opdagelsen og giver den samme grundlæggende beskrivelse af fermenteringsprocessen og stoffets virkningsmekanisme ecancer.orgEarth.com.
Kort opsummering:
| Type | Kilde |
|---|---|
| Primær forskningsartikel | International Journal of Molecular Sciences, Zhang et al. 2025, DOI: 10.3390/ijms26094186 mdpi.comPubMed |
| Universitets-pressemeddelelse | Hiroshima University nyhedsartikel hiroshima-u.ac.jp |
| Populærvidenskabelige nyhedsartikler | Economic Times, ecancer.org, Earth.com m.fl. The Economic Timesecancer.orgEarth.com |