At nå en alder på 100 år – og stadig have livskvalitet – er for mange en uopnåelig drøm. Alligevel findes der tusindvis af mennesker, som passerer dette magiske tal og fortsætter med at leve et meningsfuldt liv. De repræsenterer ikke blot en statistisk sjældenhed, men også et vindue ind i menneskets aldring, helbred og livsstrategier.
Et nyt svensk studie fra Karolinska Instituttet, publiceret i det anerkendte medicinske tidsskrift The Lancet, har kastet lys over netop denne unikke gruppe. Resultaterne giver værdifuld indsigt i, hvorfor nogle mennesker lever længere – og sundere – end andre.
I denne artikel dykker vi ned i forskningen, kobler den til andre studier og udforsker både genetiske, biologiske og livsstilsrelaterede faktorer, der former vores aldring. Vi skal undersøge, hvad de ældste blandt os kan lære os om et liv uden unødige sygdomsbyrder, og hvordan vi selv kan træffe valg, der forlænger vores tid på jorden.
Et nærmere blik på de 100-årige
Det svenske studie fulgte mere end 270.000 personer født mellem 1920 og 1922, alle observeret efter de fyldte 70 år. Ud af denne store befolkningsgruppe blev 1,6 procent hele 100 år eller ældre.
Når forskerne sammenlignede de 100-årige med deres jævnaldrende, fremkom et tydeligt mønster:
- Sygdomsdebut opstod senere hos de længstlevende. De blev ganske vist syge, men først i en langt højere alder.
- Hjerte-kar-sygdomme og neurodegenerative lidelser, som Alzheimers og demens, ramte dem sjældnere.
- Kræftsygdomme forekom blandt de ældste, men i lavere grad end i andre aldersgrupper.
Professor Kaare Christensen, leder af Dansk Center for Aldringsforskning, opsummerer det klart: De 100-årige får sygdomme, men de bliver ramt senere i livet, og det er en afgørende faktor for deres lange levetid.
Når tiden tikker forskelligt
En fascinerende pointe i forskningen er, at aldringshastigheden varierer fra person til person. Ifølge aldringsforsker Morten Scheibye-Knudsen ved Københavns Universitet, viser studiet, at “tiden simpelthen tikker langsommere for nogle mennesker end for andre.”
Dette kan vi ofte ane med det blotte øje. Vi har alle mødt personer, der ser markant yngre ud end deres faktiske alder, og omvendt. Det ydre spejler i høj grad den indre biologiske proces. Vores hud, muskler, knogler og organer afslører, hvor godt kroppen håndterer tidens slid.
Scheibye-Knudsen påpeger, at aldringshastigheden ikke kun er et biologisk faktum, men også noget vi i et vist omfang kan påvirke gennem livsstil.
Genetik, livsstil og miljø – hvem vinder kapløbet?
Studiet besvarer ikke det store spørgsmål: Hvorfor bliver nogle mennesker 100 år? Er det primært generne, miljøet eller livsstilen, der bestemmer?
Selvom gener spiller en rolle, peger meget på, at livsstilen har den største indflydelse. Det betyder, at vi i høj grad kan være medskabere af vores egen biologiske fremtid.
Dog er billedet komplekst. Aldring påvirkes af et samspil mellem:
- Genetiske faktorer – arvelige dispositioner for lang levetid ses i tvillingestudier og i familier, hvor flere medlemmer bliver meget gamle.
- Miljømæssige påvirkninger – eksempelvis kost, eksponering for forurening og adgang til sundhedspleje.
- Livsstilsvalg – rygning, alkohol, motion, søvn og sociale relationer.
Syv konkrete råd til et langt og sundt liv
Morten Scheibye-Knudsen har formuleret en række evidensbaserede råd, som kan skubbe aldringsprocessen i den rigtige retning:
- Undgå rygning. Tobak er en af de mest veldokumenterede aldringsacceleratorer.
- Hold dig fysisk aktiv. Regelmæssig motion forlænger livet og styrker både krop og sind.
- Spis grønt og varieret. En kost rig på grøntsager, bælgfrugter og planteproteiner fremmer sundhed.
- Drik kaffe. Op til fem kopper dagligt ser ud til at have en gavnlig effekt takket være sunde molekyler.
- Nyd mørk chokolade. Flavonoiderne heri giver lignende fordele som kaffe.
- Vær social. At dele måltider, oplevelser og hverdag med andre er en stærk faktor for lang levetid.
- Prøv periodisk faste. Spring morgenmaden over lejlighedsvis og lad kroppen restituere, dog med omtanke for særlige grupper.
Kvinder og den statistiske fordel
Et bemærkelsesværdigt fund i studier om lang levetid er, at kvinder dominerer blandt de ældste. Biologisk og hormonelt ser de ud til at have en medfødt fordel, som øger chancen for at nå de trecifrede år.
Kaare Christensen påpeger dog, at held og adfærd er lige så afgørende. Selvom man er genetisk disponeret, kan uhensigtsmæssige valg som rygning, isolation eller ekstrem inaktivitet undergrave potentialet.
Aldring – den største risikofaktor
Uanset livsstil kan vi ikke undgå det uundgåelige: Aldring er i sig selv den største risikofaktor for sygdom.
Med alderen ophobes celleskader, væv nedbrydes, og kroppens evne til at reparere sig selv falder. Et sår, der heler hurtigt hos et barn, kan tage uger eller måneder hos en ældre. Det samme gælder for immunsystemets styrke og kroppens reaktion på infektioner.
Forskerne understreger dog, at målet ikke nødvendigvis er udødelighed, men snarere at skubbe sygdomsbyrden til så sent i livet som muligt. At leve mange år uden kroniske lidelser er en gevinst både for individet og for samfundet.
Biologisk udløbsdato – kan vi bryde den?
Mennesket har ifølge biologiske modeller en øvre grænse for livslængde, som ligger omkring 120 år. Den hidtil ældste dokumenterede person, franske Jeanne Calment, blev 122 år.
Morten Scheibye-Knudsen mener dog, at denne grænse kan udfordres i fremtiden gennem medicinske gennembrud, genetisk forskning og avanceret behandling af aldringsrelaterede skader.
Alligevel er det væsentligt at stille spørgsmålet: Handler det om at leve længst muligt, eller om at leve bedst muligt?
Lærdom fra verdens “Blue Zones”
Et interessant perspektiv på lang levetid findes i de såkaldte Blue Zones – geografiske områder, hvor en uforholdsmæssig stor andel af befolkningen lever til over 100 år. Disse områder omfatter bl.a.:
- Okinawa i Japan
- Sardinien i Italien
- Ikaria i Grækenland
- Nicoya-halvøen i Costa Rica
- Loma Linda i Californien, USA
Fælles for befolkningerne her er:
- Plantedomineret kost
- Aktiv livsstil uden overdreven træning
- Stærke sociale netværk
- Moderat alkoholindtag (ofte vin)
- En følelse af mening og livsformål
Den sociale dimension af aldring
Forskning viser, at ensomhed kan være lige så skadeligt som rygning. Social isolation øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme, depression og tidlig død.
De længstlevende mennesker er sjældent alene. De er en del af fællesskaber, har stærke bånd til familie og naboer, og mange deltager aktivt i samfundslivet helt op i høj alder.
Dette understreger, at mennesker ikke blot lever af mad og motion, men også af relationer og kærlighed.
Konklusion: Opskriften på et langt liv
Studiet fra Karolinska Instituttet giver ikke det endelige svar på, hvorfor nogle mennesker lever til 100 år og andre ikke. Men det giver et stærkt fingerpeg: De længstlevende udskyder sygdomsdebut, lever aktivt og nyder stærke sociale relationer.
For os andre ligger hemmeligheden måske i en kombination af bevidste livsstilsvalg, et stærkt socialt netværk og en portion genetisk held.
Vi kan ikke styre alt, men vi kan styre meget. At slukke cigaretten, tage cyklen, dele et måltid med venner og finde glæde i hverdagens små øjeblikke – det er måske de mest håndgribelige skridt mod at forlænge både livslængde og livskvalitet.
Kilde: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2025-09-06-nyt-studie-viser-hvorfor-nogle-bliver-100-aar?cid=soco:7907230844&fbclid=IwZnRzaAMqBYlleHRuA2FlbQIxMQABHqF53pqa6OSHBX5Lf9srIroC0rjjrZag70IKZy7hiXmx7hy0QDbnPHcwJXj-_aem_VVgvAbZwb_JLU2J57YyJsA